F87E825A-AA97-483B-880B-C5EF5DABD3EF_1_105_c

Hvem bygger vi egentlig for?

Overgangsordningen fra tidligere tiders regelsæt og til de nugældende, er efterhånden ved at være nået til ende. Det betyder at byggerier projekteres og bygges efter “de nye regler”. 

Når der sker en så stor ting, er det alle tiders mulighed for at udforske mulighederne; gennemgå tidligere tiders praksis og se hvor vi kan optimere inden for de nye rammer!

For det er vel ret beset kunderne vi bygger for?

Min oplevelse er dog at kunderne i mange tilfælde er røget bagerst i køen! Af frygt for at træde forkert i forbindelse med de nye regler, så har fokus været på at finde den nemme løsning. Og den nemme løsning er i denne henseende at fylde flere materialer i byggerierne. Der opereres ud fra et forsigtighedsprincip, hvilket er ganske forståeligt, da det netop er elinstallationer, vi har med at gøre; men er kunden blevet rådført undervejs?

Er kunden blevet bedt om at tage stilling til det faktiske forbrugsmønster, i forbindelse med kabeldimensioneringen? Er kunden blevet bedt om at tage stilling til behovet for og omfanget af transientbeskyttelse? For udligningsforbindelser?

Det er åbenbart blevet en universal sandhed, at når der kommer nye regler, så skal der bruges flere materialer. Min mavefornemmelse fortæller dog mig, at vi har truffet den beslutning, der sikrer at VI ikke kommer galt af sted – uden nogen egentlig hensyntagen til hverken kunden eller en begrænset mængde ressourcer. 

Det kom for alvor til udtryk på et møde i nationalkomiteen S-564, hvor komiteens vejledning for udligningsforbindelser var oppe at vende. Hurtigt gennemlæst giver vejledningen nogle det indtryk, at alle fundamenter skal udlignes. Det er dog langt fra tilfældet, da vejledningen fortæller at det er muligt at lave en risikovurdering og på den baggrund undlade udligning af fundamentet – hvilket for øvrigt er netop, hvad der er beskrevet i standarden.

Til møderne er der jævnligt gæster med fra branchen med spørgsmål, indlæg mv. og dette møde var ikke anderledes. Én af gæsterne havde en betænkelighed ved muligheden for en risikovurdering, da det i så fald “vil blive et konkurrenceparameter” som “de store entreprenører” vil benytte sig af. Den lader vi lige stå lidt…

Der er et problem med konkurrence, på baggrund af en vurdering?!?

Hvis ikke det var muligt, hvordan pokker skulle vi da nogensinde rykke os og blive bedre? Er det ikke muligt at lave vurderingerne, så er vi ovre i den grøft, hvor alle installationer skæres over én kam – og det er der ingen der har råd til. Hverken vores kunder når de skal have deres næste byggeri, men heller ikke os, når vi skal bygge til fremtiden.

Når vi bruger materialer i byggerier, så skal det være fordi, der er et reelt behov for dem – og ikke blot fordi vi ikke vil udfordres på en eventuel vurdering.

... byggeriet skulle udføres på en miljømæssig forsvarlig måde...

I forbindelse med et hotelbyggeri i København, blev jeg kontaktet af KT Elektric. De blev mødt med et projekt, der var meget forskelligt fra, hvordan de tidligere havde bygget tilsvarende bygninger. Årsagen hertil var netop “de nye regler” – hvor især reglerne for samlet fremføring fyldte en del. I stedet for at se på de faktiske belastninger på hotelværelserne, så var udgangspunktet fuldt belastede kabler. Det betød – frit oversat – at alle kabler var mindst ét tværsnit større end tidligere tiders praksis.

Heldigvis havde såvel KT Elektric som entreprenøren og rådgiveren en holdning til at byggeriet skulle udføres på en miljømæssig forsvarlig måde, så det var muligt at mødes om bordet og snakke installationerne igennem.

For naturligvis er kablerne ikke fuldt belastede samtidigt. Det er hverken forsyningsnet, transformere eller tavler bygget til – og når de ikke kan levere energien til det, så kan alle kablerne heller ikke belastes fuldt ud samtidigt.

Ser man samtidig på de faktiske forhold – eksempelvis hotelværelserne – er det kun med til at underbygge argumentet for, at kablerne ikke er nævneværdigt belastet. Regnes den vedvarende belastning for et parcelhus ud, ender man i størrelsesordenen 3-5A – forudsat vi ser bort fra solceller, varmepumpe og ladestander til el-bil. Når et parcelhus ikke bruger mere end 3-5A, er det først og fremmest ejendommeligt, at mange vælger at regne med samlet fremføring i boliger, men alt taler også for, at samlet fremføring så absolut ikke er til stede, når vi taler den belastning hotelværelser nu engang kan bidrage med.

Der er naturligvis den ubekendte, at det ikke er til at sige hvad hotelgæsterne har med i baggagen, men skulle det være tilfældet at hotelgæsten fravælger hotellets køkken til fordel for en medbragt kogeplade, må det formodes at der trods alt ikke laves mad til hele etagen, at alle dagens måltider ikke er varme og at det nok ikke vil være en praksis, der anvendes af flere gæster samtidig.

Så installationen skal naturligvis kunne belastes fuldt ud – og installationen vil blive belastet fuldt ud, men ikke hele installationen samtidig.

Til hotelværelserne alene var tænkt stort 15 km kabel, udført med 3G2,5mm2. Reduktion til 3G1,5mm2 giver en besparelse på mere end 130 kg rent kobber (og en økonomisk gevinst på 19%). De 130 kg kobber lyder måske ikke af alverden, men når de ikke resulterer i en bedre installation og alene kommer som følge af en anden metode at håndtere projekteringen på, så er det fråds af værste skuffe.

Og det er vel at mærke kun de mindste kabler i installationen!

... fordi vi kigger op af bøgerne og tager stilling til de faktisk forhold.

Tager vi det overordnede kig på alle kablerne; hovedkabler, køkken- og kraftinstallationer, samt værelserne, så udmunder betragtningerne sig i en enorm besparelse i mængden af ressourcer, der hældes i bygningen. Præcis hvor mange kilo kobber og aluminium det drejer sig om, er en lidt større udredning. Men økonomien er til at summere op: en gevinst på 29% af prisen.

29% – alene fordi vi kigger op af bøgerne og tager stilling til de faktisk forhold.

Derudover kommer reducerede omkostninger til føringsveje, da de ikke skal være helt så store som først planlagt, hvorfor der er en naturlig besparelse i materialeforbrug – men samtidig giver det også mindre pladsforbrug, hvilket næsten er den største gevinst, da pladsen til de tekniske installationer i forvejen er noget, der for alvor er rift om.

… og før argumentet angående effekttab i kablerne kommer på banen, så er det værd at huske på, at før det giver mening at kigge på et effekttab, skal der en forholdsvis stor belastning til… hvor fraværet af netop den store belastning, er hele argumentet for at reducere materialeforbruget.

Når der er SÅ meget at hente, har jeg meget svært ved at se argumentet for ikke at hive kunden til bordet og spørge ind til det faktiske behov – så vi ender med at have både økonomi og ressourcer til næste byggeri.

Del budskabet

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på print
Del på email