Dommeren

Hvem bestemmer egentligt?

Det er lykkedes mig at få vagt en undren hos – blandt andet – et par installatører, der havde svært ved at forene sig med min indgangsvinkel til de nye regler.

Deres undren kom ikke som følge af det rent tekniske, men alene fordi de er i tvivl om min måde at betragte installationerne på følger reglerne? Som den ene installatør sagde: “Det giver rigtig god mening, men må vi det?”

Årsagen til deres usikkerhed bunder i den interesse de – heldigvis – har i faget. De har som mange andre været til et hav af infomøder omkring de nye regler, hvor især dimensioneringen har fyldt en del. Og det budskab de er blevet mødt med, har været noget forskelligt fra de tanker jeg lægger for dagen.

Og budskabet fik de fra blandt andet Sikkerhedsstyrelsen selv, så det må vel være så tæt på den endegyldige sandhed, som vi nu engang kommer?

Her er det meget vigtigt at forstå, hvordan “magtbalancen” nu engang er skruet sammen. 

  • Sikkerhedsstyrelsen er myndighed på området – præcis som tidligere
  • Sikkerhedsstyrelsens myndighedsområde er lovteksterne og bekendtgørelserne – præcis som tidligere
  • Vi har en bekendtgørelse – præcis som tidligere… 

… men bekendtgørelsen beskriver – lettere karikeret – alene hvor mange stikkontakter, der skal sidde i boliger. Så bekendtgørelsen skal suppleres med noget nyt; standarder! Det nye er at vi skal til at arbejde efter standarder – og standarderne er uden for Sikkerhedsstyrelsens myndighedsområde.

Det betyder at Sikkerhedsstyrelsen kan bestemme hvorledes vi skal bruge og forstå bekendtgørelsen, men når det kommer til standarderne, må Sikkerhedsstyrelsen alene vejlede – og deres vejledning er netop det; vejledning. Følger man deres vejledninger, så vil den hellige grav formentlig være velforvaret, men det er langt fra den endegyldige sandhed.

Men er man i tvivl om hvorledes en specifik paragraf i standarden skal tolkes, kan man desværre ikke forvente en tolkning fra Sikkerhedsstyrelsen, hvilket kan virke ganske frustrerende; men det giver til gengæld den mulighed at man sammen med kunden, kan træffe en fornuftig beslutning, med hensyn til hvorledes paragraffen skal tolkes.

Her skal så formodningsretten nævnes. Når man laver produkter – eksempelvis tavler, maskiner mv. – skal de leve op til et eller flere direktiver. Direktiverne beskriver alene i overordnede træk at produktet skal være “sikkert”. Hvis man for at efterleve direktiverne anvender en harmoniseret standard, kan det formodes at produktet er “sikkert”. Man har altså ved anvendelse af en standard formodningsretten. Man kan godt vælge alternative løsninger, men så har man ikke formodningsretten, og skal derfor i større omfang, kunne dokumentere tiltagene for at gøre produktet “sikkert”.

I installationsbekendtgørelsen (BEK 1082) er HD60364-serien nævnt som den standard der giver formodningsretten. Man er ikke tvunget til at bruge den, men dokumentationsarbejdet forbundet med at eftervise at en alternativ løsning er “sikker”, vil formentlig ingenlunde kunne stå mål med de muligheder den alternative løsning giver.

Det betyder også at der er et stort fokus på, at efterleve standarden netop for at begrænse dokumentationsbyrden. Og det fokus kammer til tider lidt over, hvor selv den mindste kreative tanke bliver stemplet som en afvigelse fra standarden og afkald på formodningsretten.

Standarden indeholder en række anbefalinger, informative afsnit og bør-formuleringer. Disse kan man vælge at tage til sig eller lade være – uanset hvad man vælger, vil der IKKE være tale om en afvigelse fra standarden – hvorfor man naturligvis beholder formodningsretten.

Og så er vi tilbage til dimensioneringsdelen af standarden. Skal det sættes lidt på spidsen, er det eneste krav i standarden alene at ledertemperaturen ikke overskrides. Der er en række informative bestemmelser, der hjælper dig på vej med ikke at overskride ledertemperaturen, men du må naturligvis gerne komme i mål på anden vis.

Så længe du ikke overskrider ledertemperaturerne, følger du standarden.

… og der er for øvrigt ikke skærpede dokumentationskrav herfor, i forhold til tidligere tiders håndtering af samme.

Det er jo ganske fint, men hvad gør vi – og hvem viser vejen?

Til at hjælpe med den opgave er der nedsat en arbejdsgruppe (S-564) under Dansk Standard; i daglig tale, nationalkomiteen. Komiteen består af et bredt udsnit af branchen, herunder en række producenter (bl.a. Siemens, ABB, Schneider og NKT), de udførende (Tekniq og DEF), Sikkerhedsstyrelsen, en række skoler samt blandt andet en enlig selvstændig (undertegnede).

Der udarbejdes løbende vejledninger – eksempelvis angående transientbeskyttelse og potentialudligning – men da der ikke altid er enighed i udvalget, er det til tider en langsommelig proces. Ydermere skal vejledningerne favne de mange forskellige installationer, såvel som aktørernes indgangsvinkel til samme, hvorfor formuleringerne ikke altid er helt så ligetil, som ønsket kunne være.

Sideløbende har Sikkerhedsstyrelsen sammen med Tekniq udarbejdet en række vejledninger, der var tænkt, at skulle hjælpe til den praktiske anvendelse af de nye regler.

Den store udfordring er at de vejledninger er prydet med en kongekrone – som nu engang Sikkerhedsstyrelsen må – og det ophøjer det i manges øjne til netop den endegyldige sandhed. Men her mener jeg det er meget vigtigt at gøre sig en betragtning om konteksten. Det at lave installationer efter en standard er nyt for os alle. Det betyder også at der i vejledningsarbejdet arbejdes efter et forsigtighedsprincip, således der IKKE trædes ved siden af. Det er ganske prisværdigt, men det betyder også at det til tider vil komme til yderligheder, det kan være svært for praktikeren at se fornuften ved.

Et eksempel kunne her være den vejledning Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet for “simpel dimensionering”. Ved første øjekast kan man se der anvises 2,5mm2 til 13A sikringer og 4mm2 til 16A sikringer. En forudsætning er blandt andet, at vejledningen maksimalt kan bruges for bundter med fire kabler.

Det vil sige at tabellen, med lidt hiv og sving, kan bruges i forbindelse med installationen i en 2-værelses lejlighed. That’s it. Og tabellen resulterer i at de fire kabler skal være dobbelt så store som tidligere…

Men tabellen er et glanseksempel på den indgangsvinkel der er lagt for dagen. Tabellen er ikke opstået på baggrund af lange tekniske udredninger, men alene som følge af et par hurtige tabelopslag i standarden og nogle worst-case forudsætninger, der formentlig vil være meget svære at finde i gængse installationer.

Men selvom der i vejledningen er angivet, at det dels alene er en vejledning, og at standarden rummer mere optimale måder at håndtere installationerne på, så er resultatet hos mange læsere ofte: “Vi følger tabellen; den er jo fra Sikkerhedsstyrelsen.”

Og den indgangsvinkel går igen hver gang der kommer en vejledning. I stedet for at bruge den som et indspark til hvorledes tingene kan håndteres, så bliver det ophøjet til lov, uden egentlig hensyntagen til de faktisk forhold og tidligere tiders erfaringer.

Mit budskab er på ingen måde at man skal se stort på vejledningerne – de kan være en kæmpe hjælp. Står man i en situation og er på bar bund, vil vejledningerne være en kærkommen håndsrækning. Men kan man i samspil med sin kunde, træffe en række gode beslutninger, der hvor standarden giver muligheden, er man i sin gode ret i det – så længe man efterlever de mere overordnede krav i lovene og bekendtgørelserne. Og man ikke bare kan og må, man skal! For de gode beslutninger vil være den eneste vej mod fremtidige installationer, der ikke besværliggør byggerier, skader konkurrencedygtigheden og dræner kloden for sparsomme ressourcer.

Del budskabet

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på print
Del på email