Når vi skal bygge til fremtiden, så kan det af sagens natur være svært at forholde sig til en befolkningstilvækst på 2 milliarder, over de næste 30 år. Broderparten af den tilvækst vil naturligvis ikke komme fra Danmark, men skal vi prøve at holde os inden for landets grænser, så skal vi finde plads til godt 500.000 flere.
Selvom vi måske ikke har størrelsen, til at kunne gøre den store forskel for de resterende 1.999.500.000, så har vi en historik for at gå i front og vise vejen.
Når vi har fundet vejen og bygget boliger til vores kommende naboer, skal vi også – i ordets bogstaveligste forstand – gøre plads til dem på arbejdsmarkedet, hvilket ligeledes kræver installationsarbejde. Og lige så vel som vi skal bygge boliger uden at bruge flere ressourcer end højst nødvendigt, så skal også installationerne uden for boligen ikke sætte et større klimaaftryk end nødvendigt.
Og det kan naturligvis også lade sig gøre! Vi skal blot – som med boligerne – ikke skære alle installationerne over én kam, men aktivt tage stilling til behov og brugsmønster.
Netop brugsmønsteret er interessant, for mange af de betragtninger der gør sig gældende ved boligen, er de samme for mange af installationerne uden for boligen. Ligesom med boligen er mange af installationerne på arbejdspladsen ikke fuldt belastet vedvarende. Når vi smutter hjemmefra og skruer ned for belastningen, så møder vi på arbejde og skruer op for belastningen. Og bøtten vender til fyraften.
... at “det siger standarden”, er simpelthen for letkøbt...
Derfor vil mit udgangspunkt være, at de gængse bygningsinstallationer følger betragtningerne for boliginstallationer. Alle de nye lys-installationer vi laver, vil typisk være LED-belysning. Som følge af start- og lækstrømme er der grænser for hvor mange drivere der kan sidde på hver gruppe, så når lyset rent faktisk er tændt, er der ingen nævneværdig belastning af kablerne. Stikkontaktinstallationerne vil fortrinsvis forsyne strømforsyninger til elektronik og brugsgenstande, der som følge af blandt andet Ecodesignforordningen og producenternes egne ønsker om at produktoptimere, til stadighed bruger mindre og mindre energi.
Så de kabler skal naturligvis ikke være større – bare fordi tabellerne kunne pege den retning. Forudsætningerne for at bruge dem er slet ikke til stede! Og at “det siger standarden”, er simpelthen for letkøbt, når der er så meget på spil! Jeg skal beklage at gentage mig selv, men standarden giver naturligvis andre muligheder – det er bare ikke i form af en tabel der er let at gå til.
Men kan vi komme udover tabellerne – eller nøjes med at bruge dem når installationerne har de forudsætninger tabellerne er tiltænkt, så kan vi rent faktisk også komme i mål med de installationer der favner udover lys- og stikkontaktinstallationerne. For ser vi på CTS-installationer, kantineinstallationer, IT-installationer og sågar produktioner, så er brugsmønsteret måske anderledes fra de gængse bygningsinstallationer, men der er stadig langt op til 100% vedvarende belastning, som tabellerne er tiltænkt.
Tidligere har vi haft en 75%-regel til at tage hånd om de installationer. 75%-reglen har vi ikke længere, men standarden giver reelt set samme mulighed – og netop den mulighed er oplagt at benytte sig af. Men frem for at skære alle de “lidt tungere” installationer over én kam, så skal vi også her differentiere.
Og netop her er vi milevidt foran resten af Europa
Ventilationsanlægget belaster forskelligt fra varmepumpen, lige såvel som soft-ice maskinen belaster forskelligt fra serveren. Så i stedet for at have én korrektionsfaktor for dem alle, så vil det kun være naturligt at have forskellige faktorer til forskellige installationer.
Spørgsmålet er bare hvordan vi kommer i gang? Og netop her er vi milevidt foran resten af Europa – hvis ikke resten af verden! Vi har mere end 50 års erfaring med en korrektion på 75%. I og med kablerne er blevet mindre over de seneste 50 år, såvel som strømværdierne er forøget, kunne noget tyde på at de 75% i nogle installationer måske er til den friske side – men i andre vil der måske være endnu mere at hente. Uanset hvad, så er det et fantastisk udgangspunkt. Når vi er i den enestående situation at ligge inde med den empiri, SKAL den naturligvis også bruges!
Vi skal så bruge den viden til at få skudt os ind på de rette faktorer. Det er en proces – og den bliver vi nødt til at være fælles om.
Men bare det vi gør forsøget, betyder at vi vil have et unikt udgangspunkt for de kommende installationer vi laver – såvel som en enestående mulighed for at vise resten af verden at installationer ikke kun laves på baggrund af tabeller, men på en kombination af tabeller, betragtninger og erfaring.