I forbindelse med at de tidligere danske regler for el-installationer er erstattet af et – mere eller mindre – fælles europæisk regelsæt, havde jeg en snak med en installatør der, “bare gerne ville fortsætte som han altid havde gjort” – og hvorfor kunne han ikke det?
Det kan vi ikke af to årsager; dels har reglerne ændret sig, og dels har verden ændret sig!
Reglerne vender vi tilbage til, men FN’s 2030 verdensmål sætter ret beset en effektiv stopper for at “fortsætte som vi altid har gjort”.
Verdensmålene siger blandt andet, at vi skal sikre boliger til overkommelige priser, med bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer. Vi skal slet og ret tænke og arbejde bæredygtigt.
Vi skal slet og ret tænke og arbejde bæredygtigt.
Det er naturligvis store ord og måske svært at oversætte til en travl hverdag – men jeg skal gøre forsøget.
Vores hidtidige regler opdelte i grove træk installationer som værende enten boliger eller ikke-boliger. Om der så var tale om et stålvalseværk eller en Røde Kors butik var underordnet. Man forudsatte samme belastningsmønster.
Det ville derfor være horribelt at fortsætte, “som vi altid har gjort”, for dels er der naturligvis forskel på brugsmønstrene og dels har vores brugsgenstande og materiel har ændret sig – og det bliver vi naturligvis nødt til at tage højde for.
Det står så i skarp kontrast til det nye regelsæt der – hvis det læses unuanceret – medfører at der skal proppes markant mere kobber i installationerne end nogensinde før.
Det kommer sig af at de nye regler – lettere karikeret – består af to muligheder; enten kan man følge en tabelværdi, hvor man er på den sikre side; alternativt kan man selv tage stilling til de faktiske forhold. Begge dele er fuldt ud gangbare. Men det efterlader de udførende med enten muligheden for den hurtige, lette og “sikre” løsning, der betyder en mere bekostelig installation med et større klimaaftryk eller den “usikre” løsning hvor man selv skal stå på mål for valgene, men til gengæld en enestående mulighed for at komme verdensmålene et skridt nærmere.
Når der så samtidig er tale om et “nyt” regelsæt, har jeg fuld forståelse for at den første model virker tiltalende. Hvorfor tage chancen med noget nyt?
Fordi ellers kommer vi aldrig i mål!
... vi skal se muligheder, tage stilling og stå på mål for vores valg.
Og det KAN vi heldigvis også – og det gør vi i den gode dialog med vores kunder. Nogle kunder har helt specifikke ønsker til installationerne – eller vel at mærke dele af installationerne. Og så snart det bliver italesat, er det let at finde den rigtige løsning. Udfordringen kommer der hvor kunden ikke har en meget specifik holdning til installationerne. Min tanke er da, at det netop er i de situationer, hvor vi skal vise vejen ved at både tænke og bygge bæredygtigt.
Vi har både mulighederne, værktøjerne og erfaringerne. Det vil være vanvid ikke at bruge dem.
Jeg hørte for nogen tid tilbage en entreprenør ytre et par ord der rent faktisk har brændt sig fast; vi skal bygge ANSVARLIGT!
Og hvori består det ansvarlige i at bruge de samme tabeller til forskellige byggerier med vidt forskellige forudsætninger? Byggerier er meget mere nuancerede end bolig og ikke-bolig.
Nej, vi skal se muligheder, tage stilling og stå på mål for vores valg. Ellers kommer vi aldrig i mål.
Og det skal vi!